Artikel filtreret på dato: maj 2018

Den 25. maj trådte EU's Persondataforordning i kraft. Det er vi glade for, da vi derved har haft en god anledning til at se vores privatlivspolitik efter i sømmene, og tilrette denne, så det bliver tydeligere hvilke personoplysninger vi opbevarer, med hvilket formål, og hvordan du som bruger nemt kan få adgang til dine oplysninger.

 

PSO borger privatlivspolitik er opdateret med information om:

  •  hvilke personoplysninger vi opbevarer
  •  hvordan vi opbevarer dine personoplysninger 
  •  hvem der har adgang til personoplysningerne
  •  hvilke rettigheder du har i forhold til dine personoplysninger
  •  hvem vi videregiver dine personoplysninger til
  •  hvornår vi sletter dine personoplysninger

 

Hvilke personoplysninger vi opbevarer

  • Vi opbevarer dine oplysninger om;

  • Navn, som du har oplyst ved oprettelse af brugerprofil. Dit navn betyder at andre på PSO borger kan finde dig, og eventuelt anmode om at være kontakt. At være kontakter betyder at man derved kan se hinandens profil, billeder og videoer. (afhængig af ens privatlivsindstillinger.

  • Brugernavn, som du bruger når du logger ind på PSO borger.

  • Adgangskode, som er den kode du har enten har valgt ved oprettelse af brugerkonto, eller den adgangskode du har modtaget af administrator på PSO borger. Du kan selv ændre denne kode i dine kontoindstillinger.

  • Din E-mail adresse. E-mail adresse bruges til at sende besked når der er opslag, indlæg, billeder, videoer og begivenheder i de grupper du er tilmeldt. Når der udsendes mailbeskeder fra PSO borger, har man mulighed for at afmelde beskeder fremadrettet.
    Man bruger også sin e-mail adresse hvis man har glemt brugernavn, eller adgangskode, og ønsker det gensendt, eller nulstillet. Mail beskeder kan helt fravælges hvis man ønsker det. Dette gøres under profil/privatlivsindstillinger.

  • By, arbejdssted, telefonnummer, Skype navn, tegnsprogsnavn og interesser er valgfrie oplysninger. Disse oplysninger gør det muligt for andre at vide mere om hvem du er, og flere måde at kontakte dig på.
     
  • Indhold i form af status indlæg, billeder, videoer og begivenheder. Alt hvad du deler på PSO borger tilknyttes din profilside. Du kan derfor altid se hvad du har delt, og kan selv slette dette indhold. Hvis du vælger at slette din profil, slettes også alt du har delt, og du fjernes også fra de grupper du eventuelt er tilmeldt.

Fælles for alle oplysninger er at du selv kan ændre alle dine oplysninger under profil- og privatlivsindstillinger. Du kan også altid kontakte Keld Christensen på mail kc@cfd.dk hvis du ønsker hjælp til redigering af dine oplysninger, kode eller sletning af indhold.

 

Hvordan vi opbevarer dine personoplysninger 

Alle PSO borger data er placeret på dansk datacenter som sørger for overvågning, sikkerhed og backup af data. Der foreligger databehandleraftale med vores danske datacenter som lever op til kravende i GDPR.
Som dataansvarlig står vi for alt vedrørende brugeradministration, opdatering af hjemmeside, og sikkerhed bl.a. i form af kryptering af adgangskoder, overvågning af trafik, og sikker forbindelse via browser (SSL)

Derudover er alt indhold kun tilgængeligt for medlemmer af PSO borger ved brugerregistrering og krypteret adgangskode.

Hvem der har adgang til dine personoplysninger

Udover PSO administrator og dig selv, har datacenter administratorer begrænset adgang til at se dine personoplysninger og indhold på PSO borger.

CFD's DPO (Data Protection Officer) Anne Vikkelsø, kan som dataansvarlig også få adgang til indhold på PSO borger.

I øvrigt vil videregivelse af oplysninger aldrig ske til 3.part uden din tilladelse.
 
Hvilke rettigheder du har i forhold til dine personoplysninger

De oplysninger og det indhold du deler på PSO borger har du fuld rettighed over. Og du kan til enhver tid enten selv se hvad du har oplyst, og hvad du har delt, samt slette dine oplysninger og indhold hvis du ønsker det. Du kan også anmode om at alle dine data slettes manuelt af PSO borger administration. 

Bemærk at der her er tale om indhold du selv har lagt op, og ikke indhold du har linket til gennem at "synes om" indhold.

 

Hvem vi videregiver dine personoplysninger til

Dine personoplysninger, herunder din e-mail adresse videregives ikke til andre. Og andre PSO borger medlemmer kan kun se de oplysninger du har valgt at ved din brugeroprettelse. Aldrig din E-mail adresse. Under privatlivsindstillinger kan du vælge om der kun er medlemmer, dine kontakter, eller kun dig selv, der kan se dine personoplysninger. Dog kan dit navn, og dine profilbilleder altid ses af medlemmer.

 

Hvornår vi sletter dine personoplysninger

Vi sletter din konto/profil hvis den ikke har været i brug seneste to år. Vi vil opfordre til at du selv sletter sin profil hvis du ikke længere ønsker at være medlem, eller når du ikke længere har tilknytning til CFD's sociale tilbud.

Redigering eller sletning af din bruger profil kræver at du er logget ind på PSO borger. Hvis du ikke kan huske dit brugernavn, og- eller adgangskode kan du få gensendt både brugernavn og adgangskode. Eller du kan kontakte webadministration for hjælp. Skriv en besked her

 

Keld Christensen på vegne af PSO borger webadministration 25/5-2018

Du er altid velkommen til at kontakte PSO borger webadministration hvis du har spørgsmål til  PSO borger privatlivspolitik, eller har generelle spørgsmål vedrørende PSO borger. GÅ TIL KONTAKTFORMULAR

 

 

Udgivet i Fælles PSO

Det sker på dagen den 1. juni.

Først i 2019 kan vi fejre CFD’s 150 års jubilæum, men derfor skal vi ikke snydes for en 149 års fødselsdag.

Alle beboere, brugere og medarbejdere inviteres derfor til fødselsdag med kaffe og morgenbrød i Cafe Keller i Søborg fra kl. 9.30-10.30 (AC kommer mellem 9.30-10).

Kl. 10 vil CFD’s bestyrelsesformand uddele CFD’s Fælleslegat for Døve.

CFD’s skal fejres i hele landet
Alle er velkomne i Café Keller, men chefgruppen opfordrer også til, at alle rundt omkring på CFD
hejser flaget og markerer dagen.

På Intra samler vi billeder fra de forskellige steder. Så send dine billeder til kip@cfd.dk og skriv et par linjer om jeres arrangement.

Du kan printe invitationen her nedenfor og hænge op i afdeling.

På gensyn til fødselsdag!!

Udgivet i Fælles PSO

Seneste nyheder

  • CFD's 155 års fødselsdag
    Den 30. maj 2024 kl. 11-14.30 fejrer vi CFD’s fødselsdag.Vi holder en fin lille fødselsdagsfest i Søborg for alle borgene på de sociale tilbud. Selvfølgelig…
  • CFD’s Fælleslegater for døve og døvblinde uddeles igen her i 2024
    Fristen for ansøgninger er den 30. april 2021 kl. 9 Legaterne uddeles til formål, der støtter CFD’s arbejde på områder, der ikke dækkes ved statslig-,…
  • Velkommen til Julebazar i Søborg 2023
    Kom og mød os på dagtilbud Søborg til en hyggelig dag sammen. I år også med bålaktivitet for børnene. Alle er hjertelig velkommen, og der…
  • Snør skoene - i morgen går det løs
    I morgen - fredagen før efterårsferien - afholder vi traditionen tro motionsdag i Søborg. Her er lidt praktisk information: Line og Vibeke byder velkommenRie står…
  • CFD’s fødselsdag!
    I år fejrer vi CFD’s fødselsdag torsdag den 1. juni.   Alle i CFD opfordres til at hejse flaget og markere vores fælles fødselsdag den…
Til startsside PSO borger