Artikel filtreret på dato: august 2021

 © Leveret af Komputer for Alle 21H2-opdatering

 

Ifølge uofficielle forlydender skulle Windows 11 være klar engang i oktober, og så kunne man måske tro, at det samtidig betyder et farvel til Windows 10.

Det er dog langt fra tilfældet.

Microsoft har allerede annonceret, at Windows 10 vil modtage opdateringer helt frem til den 14. oktober 2025, så hvis du ikke har lyst til at installere den nye Windows-udgave - eller din pc ikke er stærk nok - kan du fortsætte med Windows 10.

Funktionsopdateringer kører videre
Når Windows 11 bliver lanceret i løbet af efteråret, kan du vælge at hente den til din pc, men du kan også blot fortsætte med Windows 10.

I så fald skal du hente den kommende store funktionsopdatering, som gør Windows 10 endnu bedre. Og du skal naturligvis også fremover holde din Windows 10-pc opdateret for at få de bedste funktioner og den bedste sikkerhed.

Den næste store opdatering til din pc med Windows 10 hedder 21H2, og den lander efter planen i oktober som sædvanlig.

Forbedret sikkerhed i Windows 10
Der er netop kommet nye detaljer om den kommende store funktionsopdatering, 21H2, som især skiller sig ud på sikkerhedsområdet.

Således rummer Windows 21H2 en ny udgave af Windows Hello, som styrer login-sikkerheden på din Windows-pc, og understøttelse af den nyere WPA3 HPE-standard, som sikrer kommunikationen mellem din trådløse router og din pc.

Derudover er der blevet arbejdet på underliggende Linux-funktioner, hvor grafikkortets kraftige processor kan bruges til matematiske opgaver, hvilket skulle resultere i en hurtigere oplevelse.

Udgivet i Fælles PSO

Seneste nyheder

  • Julehygge i Café Keller – den 20. december 2022
    I Søborg inviteres alle beboere, brugere og medarbejdere til æbleskiver Alle beboere, brugere og medarbejdere i Søborg inviteres til æbleskiver og kaffe/te i Café Keller…
  • Velkommen til Julebazar i Søborg
    Kom og vær med til ÅRETS HYGGELIGSTE JULEBAZAR i Søborg. ALLE ER HJERTELIG VELKOMNE, og der er gratis adgang   Vi åbner dørene d. 20…
  • Den internationale tegnsprogsdag 2022
    Den 23. september er det den internationale tegnsprogsdag. I 2017 besluttede FN at bruge denne dag til at sætte fokus på de omkring 300 tegnsprog,…
  • Sådan nulstiller du adgangskode
    Det sker at vi glemmer adgangskoder. Også den til PSO borger. Men heldigvis kan man selv nulstille kode, og lave en ny. Se herunder hvordan…
  • Så har vi fødselsdag!
    I år fejrer vi CFD’s fødselsdag onsdag den 1. juni. Alle beboere, brugere og medarbejdere i Søborg inviteres til fødselsdag med kaffe/te og lidt godt…
Til startsside PSO borger