Keld Christensen

Keld Christensen

Billedstørrelser til plakater mv.

Så stort skal dit billede i udgangspunktet være, hvis du skal være sikker på at få en gengivelse i god kvalitet: 

Minimum fil størrelse Format

A3 format

A2 format

A1 format

A0 format Plakat (50x70)

Plakat (60x90)

 

Minimum fil størrelse

Pixel 1.169 x 1.654

1.654 x 2.339

2.339 x 3.307

3.307 x 4.677

1.969 x 2.756

 

Minimum fil størrelse 100 dpi

29,7 x 42 cm

42 x 59,4 cm

59,4 cm x 84 cm

84 cm x 118,8 cm

50 x 70 cm

 

 

Den 25. maj trådte EU's Persondataforordning i kraft. Det er vi glade for, da vi derved har haft en god anledning til at se vores privatlivspolitik efter i sømmene, og tilrette denne, så det bliver tydeligere hvilke personoplysninger vi opbevarer, med hvilket formål, og hvordan du som bruger nemt kan få adgang til dine oplysninger.

 

PSO borger privatlivspolitik er opdateret med information om:

  •  hvilke personoplysninger vi opbevarer
  •  hvordan vi opbevarer dine personoplysninger 
  •  hvem der har adgang til personoplysningerne
  •  hvilke rettigheder du har i forhold til dine personoplysninger
  •  hvem vi videregiver dine personoplysninger til
  •  hvornår vi sletter dine personoplysninger

 

Hvilke personoplysninger vi opbevarer

  • Vi opbevarer dine oplysninger om;

  • Navn, som du har oplyst ved oprettelse af brugerprofil. Dit navn betyder at andre på PSO borger kan finde dig, og eventuelt anmode om at være kontakt. At være kontakter betyder at man derved kan se hinandens profil, billeder og videoer. (afhængig af ens privatlivsindstillinger.

  • Brugernavn, som du bruger når du logger ind på PSO borger.

  • Adgangskode, som er den kode du har enten har valgt ved oprettelse af brugerkonto, eller den adgangskode du har modtaget af administrator på PSO borger. Du kan selv ændre denne kode i dine kontoindstillinger.

  • Din E-mail adresse. E-mail adresse bruges til at sende besked når der er opslag, indlæg, billeder, videoer og begivenheder i de grupper du er tilmeldt. Når der udsendes mailbeskeder fra PSO borger, har man mulighed for at afmelde beskeder fremadrettet.
    Man bruger også sin e-mail adresse hvis man har glemt brugernavn, eller adgangskode, og ønsker det gensendt, eller nulstillet. Mail beskeder kan helt fravælges hvis man ønsker det. Dette gøres under profil/privatlivsindstillinger.

  • By, arbejdssted, telefonnummer, Skype navn, tegnsprogsnavn og interesser er valgfrie oplysninger. Disse oplysninger gør det muligt for andre at vide mere om hvem du er, og flere måde at kontakte dig på.
     
  • Indhold i form af status indlæg, billeder, videoer og begivenheder. Alt hvad du deler på PSO borger tilknyttes din profilside. Du kan derfor altid se hvad du har delt, og kan selv slette dette indhold. Hvis du vælger at slette din profil, slettes også alt du har delt, og du fjernes også fra de grupper du eventuelt er tilmeldt.

Fælles for alle oplysninger er at du selv kan ændre alle dine oplysninger under profil- og privatlivsindstillinger. Du kan også altid kontakte Keld Christensen på mail kc@cfd.dk hvis du ønsker hjælp til redigering af dine oplysninger, kode eller sletning af indhold.

 

Hvordan vi opbevarer dine personoplysninger 

Alle PSO borger data er placeret på dansk datacenter som sørger for overvågning, sikkerhed og backup af data. Der foreligger databehandleraftale med vores danske datacenter som lever op til kravende i GDPR.
Som dataansvarlig står vi for alt vedrørende brugeradministration, opdatering af hjemmeside, og sikkerhed bl.a. i form af kryptering af adgangskoder, overvågning af trafik, og sikker forbindelse via browser (SSL)

Derudover er alt indhold kun tilgængeligt for medlemmer af PSO borger ved brugerregistrering og krypteret adgangskode.

Hvem der har adgang til dine personoplysninger

Udover PSO administrator og dig selv, har datacenter administratorer begrænset adgang til at se dine personoplysninger og indhold på PSO borger.

CFD's DPO (Data Protection Officer) Anne Vikkelsø, kan som dataansvarlig også få adgang til indhold på PSO borger.

I øvrigt vil videregivelse af oplysninger aldrig ske til 3.part uden din tilladelse.
 
Hvilke rettigheder du har i forhold til dine personoplysninger

De oplysninger og det indhold du deler på PSO borger har du fuld rettighed over. Og du kan til enhver tid enten selv se hvad du har oplyst, og hvad du har delt, samt slette dine oplysninger og indhold hvis du ønsker det. Du kan også anmode om at alle dine data slettes manuelt af PSO borger administration. 

Bemærk at der her er tale om indhold du selv har lagt op, og ikke indhold du har linket til gennem at "synes om" indhold.

 

Hvem vi videregiver dine personoplysninger til

Dine personoplysninger, herunder din e-mail adresse videregives ikke til andre. Og andre PSO borger medlemmer kan kun se de oplysninger du har valgt at ved din brugeroprettelse. Aldrig din E-mail adresse. Under privatlivsindstillinger kan du vælge om der kun er medlemmer, dine kontakter, eller kun dig selv, der kan se dine personoplysninger. Dog kan dit navn, og dine profilbilleder altid ses af medlemmer.

 

Hvornår vi sletter dine personoplysninger

Vi sletter din konto/profil hvis den ikke har været i brug seneste to år. Vi vil opfordre til at du selv sletter sin profil hvis du ikke længere ønsker at være medlem, eller når du ikke længere har tilknytning til CFD's sociale tilbud.

Redigering eller sletning af din bruger profil kræver at du er logget ind på PSO borger. Hvis du ikke kan huske dit brugernavn, og- eller adgangskode kan du få gensendt både brugernavn og adgangskode. Eller du kan kontakte webadministration for hjælp. Skriv en besked her

 

Keld Christensen på vegne af PSO borger webadministration 25/5-2018

Du er altid velkommen til at kontakte PSO borger webadministration hvis du har spørgsmål til  PSO borger privatlivspolitik, eller har generelle spørgsmål vedrørende PSO borger. GÅ TIL KONTAKTFORMULAR

 

 

Det sker på dagen den 1. juni.

Først i 2019 kan vi fejre CFD’s 150 års jubilæum, men derfor skal vi ikke snydes for en 149 års fødselsdag.

Alle beboere, brugere og medarbejdere inviteres derfor til fødselsdag med kaffe og morgenbrød i Cafe Keller i Søborg fra kl. 9.30-10.30 (AC kommer mellem 9.30-10).

Kl. 10 vil CFD’s bestyrelsesformand uddele CFD’s Fælleslegat for Døve.

CFD’s skal fejres i hele landet
Alle er velkomne i Café Keller, men chefgruppen opfordrer også til, at alle rundt omkring på CFD
hejser flaget og markerer dagen.

På Intra samler vi billeder fra de forskellige steder. Så send dine billeder til kip@cfd.dk og skriv et par linjer om jeres arrangement.

Du kan printe invitationen her nedenfor og hænge op i afdeling.

På gensyn til fødselsdag!!

Traditionen tro uddeler vi Fælleslegat for Døve i forbindelse med CFD’s fødselsdag. Fristen for legatansøgninger er i 2018 den 4. april.

Fælleslegatet for Døve uddeles i år på CFD’s fødselsdag den 1. juni. Alle legatmodtagere får inden uddelingen besked via deres afdeling og er selvfølgelig meget velkomne til fødselsdagsarrangementet.

Du kan læse mere om CFD’s fødselsdag, når vi sender invitationen ud via intranettet i løbet af foråret.

Fælleslegatets formål
Legatet uddeles ifølge fundatsen til formål, som støtter CFD’s arbejde på områder, der ikke kan dækkes ved statslige, regionale eller kommunale tilskud.

Legatet støtter eksempelvis rejser for CFD’s beboere og andre borgere med tilknytning til vores virksomhed. Legatet støtter også arrangementer, der sikrer, at døve med særlige problemer lettere integreres i det sociale liv.

Endvidere ydes støtte til forskning af døves sociale og helbredsmæssige forhold i almindelighed.


Ansøgningsfrist 4. april 2018
Legatansøgninger skal sendes til Kirsten van der Poel pr. e-mail eller brev:

CFD
Att. Kirsten van der Poel
Oktobervej 22A
2860 Søborg

kip@cfd.dk


På legatbestyrelsens vegne
Kurt Faber-Carlsen

Fælleslegatet for Døve 2017  I år uddeles den samlede pulje for Fælleslegatet for Døve til støtte i forbindelse med PCN Kulturfestivalen i Sverige. Det er derfor ikke muligt at indsende ansøgninger.  

Legatbestyrelsen har i år besluttet med den samlede pulje at støtte deltagelse i PCN’s Kulturfestival for borgere knyttet til CFD. Bevillingen kan fx bruges til fælles transport. Kolmaarden

− I år arrangerer vores svenske venner PCN’s Kulturfestival, der skal holdes i svenske Kolmården. Det er et spændende naturområde, der giver mulighed for mange gode udendørsaktiviteter, fortæller Bruno Madsen fra legatbestyrelsen.

Beslutningen om én samlet tildeling betyder, at det i 2017 ikke er muligt at søge om midler til andre formål.

Det er heller ikke nødvendigt at sende en ansøgning for at få del i bevillingen til Kulturfestivalen. Planlægningsgruppen for de danske deltagere sørger for at orientere alle om brugen af midlerne.

Festivalen finder sted i slutningen af august og begyndelsen af september 2017.

Uddelingen fejres i forbindelse med CFD’s fødselsdag  Fælleslegatet for Døve uddeles til CFD’s fødselsdag, som vi her i 2017 fejrer den 1. juni, i Søborg sker det om formiddagen. Invitation til arrangementet kommer på intranettet i løbet af foråret.

Artikel skrevet af Bettina Møller CFD

 

forside oktoberbladCirka 300 blade er det blevet til plus det løse som temanumre og særudgaver. Rigtig mange historier er blevet fortalt, billeder er blevet vist, og opgaver er blevet løst. 

Årene er ikke gået ubemærket hen over Oktoberbladet – hverken hvad angår layout eller processen omkring indholdet. Det fortæller bladets redaktør gennem alle årene, socialpædagog Annette Søndergaard, om.

Fra talerør til rebus ”Jeg startede som vikar på Oktobervej for 25 år siden. Dengang var jeg studerende og boede på et kollegium, hvor jeg var med til at lave et beboerblad. Det var jeg meget optaget af, og jeg tænkte, at beboerne her på CFD da også skulle have et blad, som kunne være deres talerør,” fortæller Annette.

Ideen faldt i god jord, og Annette begyndte at producere et månedsblad med stort engagement og deltagelse fra beboerne. ”Det var vigtigt for mig, at de var med, og det var virkelig sjovt at lave indhold til bladet sammen med de beboere, der var interesserede i det.”

Da Annette startede med at lave bladet, var forsiderne ofte tegnet af beboere, som virkelig lagde energi i at lave nogle kunstfærdige tegninger. Sommetider så meget at Annette måtte gribe til censur, fordi særligt en beboer havde en forkærlighed for pornografiske tegninger, som ikke rigtig passede med bladets øvrige indhold.

Hen over årene er der sket meget med bladet, i dag laves det på computer, tidligere blev arbejdet udført i hånden. Beboerne har altid været engageret i produktionen af bladet, i dag har de bare behov for mere hjælp og støtte end tidligere.

”Beboerne kan ikke løse opgaverne selv, som de kunne før. Sommetider kan de være med, men det kræver støtte og hjælp fra en pædagog. Sådan var det ikke før. Vi er et meget aktivt hus, og vi har rigtig mange aktiviteter og fokusområder. Derfor er det svært at få presset bladproduktion ind,” forklarer Annette.

Hun peger samtidig på, at der med tiden er kommet andre projekter i spil, som tidsmæssigt konkurrerer med bladet.

Oktoberbladsaftener Men hvad holder så gang i bladet? Det gør arrangementer, hvor pædagoger og beboere mødes om bladet.

De såkaldte Oktoberbladsaftener afholdes én gang om måneden. Her kan alle beboere på Oktobervej dukke op og hygge sig med blandt andet de småopgaver, som i dag stadig er en del af bladet, og som betyder meget for beboerne. Så sidder de sammen og løser opgave som Find fem fejl, tegn fra prik til prik eller simple krydsord. De sidder også sommetider og diskuterer ideer til det næste nummers forside.

”Opgaverne er meget populære, for vi udtrækker jo også vindere hver måned – så motivationen for at løse opgaverne og få afleveret dem, så man måske bliver udtrukket som vinder, er meget drivende,” griner Annette.

 

Gå til side Oktoberbladet

Programmet for sommerens PCN-festival ligger klar. Festivalen afholdes i Sverige i 2017. 

Tema for festivalen, der finder sted fra den 29.8.-2.9. 2017, er vildmark og eventyr.

Allerede nu kan man tilmelde sig festivalen ved at sende en mail til kulturfestival@mogard.se.

 

Find hele programmet nedenfor, hvor der også er mere information om pris, aktiviteter og lignende.

Den 9. december åbner kantinen i Søborg efter en gennemgribende ombygning.

CFD's sociale tilbud har i den forbindelse skrevet en artikel som du kan læse her. Tryk "læs mere" og hent PDF!

147 år bliver vi. Vær med til at fejre dagen, når vi holder reception den 31. maj.

Alle beboere, brugere og medarbejdere inviteres til reception om formiddagen, hvor der serveres fødselsdagskringle og kaffe eller andet drikkeligt.

Receptionen holdes tirsdag den 31. maj kl. 9.30-10.30 i Salen og Amfiteatret i Søborg.

Husk tilmelding afdelingsvist til kantinen senest den 23. maj.

Traditionen tro kommer CFD’s bestyrelsesformand Lars Abel og uddeler CFD's legater

 

Alle virksomheder opfordres til at fejre dagen lokalt!

Invitation til opslagstavlen finder du ved at trykke læs videre...

 

DØVEFILM SPØRGER OM DU VIL HJÆLPE MED AT SVARE PÅ SPØRGSMÅL OM NYHEDER PÅ TEGNSPROG!!!

"Vi har testet hvor lang tid, det tager at lave en nyhed, så den kan sendes på nettet - og måske på TV. Nyheder skal både udvælges, undersøges, skrives, optages og klippes.Det er vigtigt, at alt, der fortælles, er troværdigt og rigtigt. Det også vigtigt, at man har rettighederne til de billeder, man bruger.

Vi har lavet 3 forskellige udgaver af nyheder på tegnsprog. Vi håber I vil være med til at bedømme dem.

I dette spørgeskema, skal I teste 3 forskellige nyheder på tegnsprog. Alle svar er anonyme :-) "

Linket er: http://goo.gl/forms/1sDzFh6g2t