Ole Mortensen

Ole Mortensen

Efter syv år blev navnet Støttecenter Hovedstaden i går erstattet af et nyt: CFD Glostrup 

Støttecenter Hovedstadens historie går tilbage til 1991, hvor Institutionen for Døve oprettede sit første støttecenter i Hundige.

Tre år senere blev støttecentret Gadelandet etableret i Husum, som et tilbud til beboerne i CFD's bofællesskaber i nærheden.

Støttecentret Gadelandet blev i 2001 til Støttecenter Columbus og flyttede til lokaler på Mørkhøjvej. Og i 2011 flyttede Støttecenter Columbus og Støttecenter Hundige sammen i Glostrup, i det som fik navnet Støttecenter Hovedstaden.

På det seneste har Støttecenter Hovedstaden udvidet så meget i deres aktiviteter udover de traditionelle støttecentertilbud, at de ikke længere synes, at støttecenternavnet passer.

Derfor besluttede man efter en proces, som både involverede medarbejdere og borgere, at ændre navnet til CFD Glostrup.

FN's internationale dag for modersmål

Navnet blev offentliggjort ved en reception i går, den 21. februar, som også er FN’s internationale dag for modersmål. På denne dag fejrer man hvert år de mange minoritetssprog, som tales verden over.

Og eftersom tilbuddene i CFD Glostrup (som de var i Støttecenter Hovedstaden) baserer sig på tegnsprog, som jo også er et minoritetssprog, syntes virksomhedsleder Hanne Steen og stedfortræder Jesper Rivera Ditlevsen, at det var en passende dag for afsløringen.

Ved reception deltog omkring 40 personer, primært CFD-medarbejdere og STU-elever – og en enkelt journalist fra lokalavisen Folkebladet.

Seneste nyheder

  • Fælleslegatet for Døve 2020
    Traditionen tro uddeles Fælleslegat for Døve i forbindelse med CFD’s fødselsdag. Fristen for legatansøgninger er i 2020 er den 1. april. Fælleslegatet for Døve uddeles…
  • Bosted med interaktiv kommunikation
    Stadig flere socialpædagoger arbejder med velfærdsteknologiske løsninger, der er skræddersyet til deres borgermålgruppe. Det gælder bl.a. Tina Hjorth, som arbejder med kommunikationsplatformen IBG Af Sara…
  • PSO borger privatlivspolitik er opdateret
    Den 25. maj trådte EU's Persondataforordning i kraft. Det er vi glade for, da vi derved har haft en god anledning til at se vores…
  • Nu skal vi fejre CFD's 149 år
    Det sker på dagen den 1. juni. Først i 2019 kan vi fejre CFD’s 150 års jubilæum, men derfor skal vi ikke snydes for en…
  • Støttecenter Hovedstaden har fået nyt navn
    Efter syv år blev navnet Støttecenter Hovedstaden i går erstattet af et nyt: CFD Glostrup Støttecenter Hovedstadens historie går tilbage til 1991, hvor Institutionen for…
Til startsside PSO borger